Lektiecafé

Hvad kan du få hjælp til? 
I lektiecaféen er en fast gruppe lektiehjælpere klar til at hjælpe med lektierne. Lektiehjælperne er frivillige voksne og kan hjælpe med forskellige fag for skoleelever i 0.-10. klasse.

Hvor og hvornår foregår det?

Beboerprojekt Bispebjerg er tovholder på en lektiecafé, som tilbyder lektiehjælp til områdets børn.

 

Lektiecaféen er åben hver tirsdag og torsdag kl. 16:00-18:00 på Skoleholdervej 19, 2400, København NV.

 

Vil du høre nærmere om lektiecaféen?

Så kontakt vores familie- og netværksmedarbejder Sabira på tlf. 61 22 41 48 eller på hendes mail: sag@fsb.dk

Vil du være frivillig lektiehjælper?
Den gruppe lektiehjælpere, som Beboerprojektet har kontakt til er en blandet flok af engagerede, stabile og frivillige lektiehjælpere; både studerende, pensionister og andre voksne. Der er dog altid brug for nye frivillige hænder, så hvis du har tid og lyst til at bruge et par timer af din fritid på at læse lektier sammen med nogle børn på grundskoleniveau, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du kan kontakte os ved at ringe direkte til Sabira på tlf. 61 22 41 48 eller hendes mail sag@fsb.dk. Her kan du aftale at kigge forbi Beboerprojektet Bispebjerg, så vi kan møde hinanden. Hvis du fortsætter, skal du registreres i Dansk Flygtningehjælp, der også skal have en udfyldt børneattest. Herefter kan du også deltage i de kurser, som dansk Flygtningehjælp løbende udbyder til lektiehjælpere.

Find os på adressen

Smedetoften 14, 1. sal

2400, København NV

Følg os på:

  • Instagram Social Ikon
  • Facebook Social Icon

Ønsker du et billede af dig fjernet, respekterer fsb selvfølgelig dette. Så skal du bare skrive en mail til redaktion@fsb.dk og oplyse hvilket billede, du ønsker fjernet.

Der er to slags billeder, som fsb bruger – situationsbilleder og portrætbilleder. Situationsbilleder er billeder, der viser en aktivitet eller situation. Disse bruges uden samtykke fra personerne på billederne. Portrætbilleder er billeder, der afbilder en eller flere bestemte personer. Disse bruges kun med samtykke fra personerne på billederne. Portrætbilleder af børn bruges kun med samtykke fra forældre eller værge.