Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Nyheder
3 - Oversigt
4 - Søg

En dejlig tradition

Hvert år i  slutningen af juni holder vi markedsdag på Utterslev Torv.

Det er en dag med dejlige familieaktiviteter, og hvor man har mulighed for at have sin egen loppebod, prøve forskellige aktiviteter, blive underholdt og bare hygge sig med sin familie.

Hvert år er der masser af underholdning til de børn i alle aldre, der besøger markedsdagen. De lokale institutioner, projekter og initiativer slår sig sammen om at vise kvarteret fra sin bedste side og give de besøgende en sjov og hyggelig dag.

Alle der har lyst til at være med er velkomne, og praktiske hjælpere er der altid brug for, så hvis du har lyst til at vide mere eller være med, kan du kontakte Sokkelundlille eller Beboerprojekt Bispebjerg.